DJ 5COTT INVITERER TIL DJ BBQ

En af landets garvede herre på DJ-fronten, Tommy Scott (5COTT) inviterer på lørdag til en fælles tamtam med lækker lyd, masser af god mad, og selvfølgelig muligheden for at få vendt alle de forskellige røverhistorier vi løber rundt med.

Tommy Scott (5COTT) inviterer til DJ-BBQ lørdag, d. 18. juli 2020


NETVÆRK, OG HYGGE SOM GRUNDLAG

Går man 20 år tilbage i tiden, der var det at være “DJ” ikke nær så udbredt et fænomen. Der var ingen sync-knap hvis det sejlede, og du skulle være hurtig og kende dine punkter på pladen når du skulle mixe. Siden den gang er der kommet en helt ny verden af teknologi, og med udviklingen fulgte også en masse nye DJs med.

Dengang var man nærmest en lille gruppe hvor alle kendte hinanden, men nu er DJ-fænomenet så udbredt at det kan være svært at få kontakten til alle. Det er her hvor 5COTT finder inspirationen til den her “get-together”. 

“Jeg synes der mangler muligheder for at mødes uformelt, hvor det ikke er et kæmpe opsat Award-show, hvor det hånden på hjertet nok handler mere om at pudse egoet.”

Tommy Scott (5COTT)


STORM’S PAKHUS ÅBNER DØRENE

Den største udfordring med de her forsamlinger ligger pt. i alle de restriktioner og regler der er fulgt med COVID-19 – så hvordan skulle det overhoved kunne arrangeres?
Heldigvis har vi et sted der hedder “STORM’S PAKHUS” som har hjemme i Odense. Et sted der med de gældende regler må have plads til op til 2.000 gæster – så der er plads nok til alle, også under de stramme regler.

“Corona-reglerne dikterer at vi ikke må spille op til dans eller holde koncert for stående gæster, så hele BBQ ideen passer perfekt ind i puslespillet.”

Tommy Scott (5COTT)

Næste problem kom så – vi er jo DJs, og hvis vi har jobs, så er de primært at finde i weekenden, men da vi stortset alle har et “9 to 5”-job som vores faste indtægt, så ville den almindelige dagligdag også være booket op. Derfor faldt det meget naturligt for Tommy, at sætte det fast på en lørdag eftermiddag med mad på grillen.


EGOET PÅ SOMMERFERIE, OG PLADS TIL AT VENDE
7” VINYLER

Hele grundideen for arrangementet er at skabe en hyggelig dag, hvor der kan snakkes og dannes netværk med hinanden – men vi er jo DJs, så selvfølgelig skal der også stå en DJ-pult!

Der bliver stillet en pult til rådighed med det ene simple krav, at der kun må spilles på 7” vinyler.

“Dagen på lørdag handler især om at sende egoet på sommerferie. Det er derfor jeg lavede den lidt sære regel at der kun må spilles 7” vinyler. Det betyder nemlig at alle bliver tvunget til at ligge deres normale rutiner og spillestil på hylden.
Dem der kommer og lytter vil ikke opleve et eller andet cool koncept, men i stedet høre alle tænkelige genre musik. Ja det bliver noget rod og det er netop det jeg gerne vil opnå så folk får smidt solbrillerne og i stedet får set hinanden i øjnene”

Tommy Scott (5COTT)


ARRANGEMENTET KORT FORTALT:

DATO: 18. Juli 2020
STARTIDSPUNKT: 14:00
LOKATION: Storm’s Pakhus – Lerchesgade 4, 5000 Odense

Og så lader vi Tommy få det sidste ord: 

“Jeg håber at så mange som muligt vil give arrangementet en chance og jeg håber især at vi kommer til ses på tværs af alder, musiksmag og hvor folk kommer fra og vi får skabt nye venskaber og forbindelser.”

Tommy Scott (5COTT)

Facebook // 5COTT: https://www.facebook.com/DJ5COTT/ 

Facebook-begivenhed: https://www.facebook.com/events/845915909242615/ 

STONE

STONE

2 reaktioner

  1. Det var et fantastisk hyggeligt arrangement….Tusinde tak til Tommy Scott for at tage initiativet og stable det hele på benene.
    Der var stor enighed blandt de fremmødt om at det skal gentages 🙂 … og pitchet med kun 7″ var genialt og bør være omdrejningspunktet ved fremtidige sammenkomster.

    Jeg er ihvertfald topklar til næste gang.

Skriv et svar

Kort om bloggen

På vores blog bringer vi dig globale nyheder fra internationale festivaller, DJ’s og producere. Vi dækker selvfølgelig også nyheder fra den danske DJ branche.

Seneste nyheder

Følg os