KENDT FRA SVENSTRUP & VENDELBOE

Vi kender ham som den ene halvdel af en af de mest succesfulde DJ-duoer vi har herhjemme – Svenstrup & Vendelboe. En duo der har leveret utallige remixes der er strøget til tops i den danske DJ-branche, og også med flere originale tracks som “Ingen Anden”, I Nat”, “Glemmer dig aldrig” og mange flere.

BEGYNDELSEN PÅ IBIZA

For Venne, med det borgerlige navn Thomas Vendelboe, starrtede vejen ud i den nye techno-stil tilbage i 2018 ved en tur til Ibizia. På “Hi” hørte han en håndfuld prominente artister, som Camelphat, Eric Prydz, og Cristoph – og netop Cristoph var det der satte inspirationen igang hos Venne: 

“Det var faktisk anden gang jeg oplevede Cristoph og huskede ham som cool og dygtig, men denne gang spillede han VIRKELIG fedt!! Han kørte en meget spændende blanding af Deep House, Progressive og Techno. Det var simpelthen så super fedt, at jeg besluttede at afsætte en smule tid hjemme i producer stolen når jeg kom hjem, og se om jeg kunne lave noget lignende.”

NO FAME ONLY TALENT

Resultatet blev et track som for mig personligt fik øjnene op for noget nyt hos Venne. Titlen blev “Solum” som på latin betyder alene, og fik faktisk lov til at være gemt væk indtil Anders Kanstrup fra TOOMANYLEFTHANDS kontaktede Venne, da han ledte efter tracks der “stak lidt ud” fra mainstreamen til hans nystiftede pladeselskab “NO FAME ONLY TALENT”.

Efter at have hørt den “rå” version der ikke var helt færdig, så var både Anders og Martin fra TOOMANYLEFTHANDS/NO FAME ONLY TALENT helt solgte, og bad Venne om at færdigproducere tracket hurtigst muligt så det kunne blive udsendt.

Foto: Philip Flindt Photography

“Målet er, at få signet nogle tracks til nogle af de fede udenlandske labels. “

Thomas Vendelboe, Venne

BLOD PÅ TANDEN

Efter “Solum” havde fået sit release, og Thomas samtidig havde mærket til støtten om projektet, så var der kommet endnu mere blod på tanden, og herfra skulle projektet udvikles. Hele grundessensen af projektet kan vi finde i titlen på første udgivelsen. “Solum” (eller alene) blev tanken om Venne-projektet. Alt produktion, komponering, lyddesign – ALT skulle laves af Venne selv – alene! Mastering er hentet udenbys, men alt andet er fra Venne’s egen hånd og idé.

SPILLEJOBS & FREMTIDEN

Tiltrods for projektets unge alder, så har det allerede været aktuelt på landets scener, og Venne kan allerede nu praler med at have været forbi bla. GADEFESTEN Næstved, Distortion, og Club Awards tilbage i 2019, og med et 2020 der har været meget stillestående for os alle, så har Venne brugt tiden produktivt, og han udtaler: 

“2020 kommer absolut til at byde på flere tracks og sandsynligvis også remixes fra Venne projektet og målet er, at få signet nogle tracks til nogle af de fede udenlandske labels. “

Hele EP’en kan købes via Traxsource, og kan høres i fuld længde på Venne’s Soundcloud-profil!

En lille anbefaling her fra – tjek V.K, og Be With Me ud (og husk at advare naboerne!)

VENNE – PROGRAM (EP)

  • V.K
  • Program
  • C1541
  • Be With Me

KØB VIA TRAXSOURCE VED AT TRYKKE HER 

Soundcloud: https://soundcloud.com/venne-music/sets/venne-program-ep

Facebook: https://www.facebook.com/vennemusic

STONE

STONE

2 reaktioner

Skriv et svar

Kort om bloggen

På vores blog bringer vi dig globale nyheder fra internationale festivaller, DJ’s og producere. Vi dækker selvfølgelig også nyheder fra den danske DJ branche.

Seneste nyheder

Følg os